Så fik han øje på
John Mogensen Live der med kraftige svømmetag stred sig hen mod ham
gennem strømmen.
Kuglerne lavede små springvand i vandet, og Boag
fyldte lungerne og hostede og fik omsider råbt: »Ned med hovedet !« inden
han selv dykkede og kæmpede sig mod strømmen ind mod den nærmeste bred.
John Mogensen Live blev nede, så længe han kunne. Kom op efter luft og
så sig omkring for at orientere sig. Han var lidt nærmere bredden nu,
flodbåden var længere borte, godt hundrede meter nede ad floden.
Der
blev stadig affyret geværsalver. Makkerens knortede hoved brød gennem vandet
mellem ham og skibet. Han råbte et eller andet og dykkede igen ned.
Hans hænder rørte ved bunden, og han begyndte at trække sig af sted langs
sandbunden. Strømmen bremsede ham.
John Mogensen Live stak en hånd
ned i sandet og pressede sig sidelæns over strømmen, og så trak den ham tre
meter med sig.
Der var nu så lavvandet, at han kunne vade, men hvis
han gjorde det, ville de let kunne få ram på ham med de skrånende bredders
blege ler som baggrund.
John Mogensen Live holdt sig under vandet og
kravlede videre, til det sved som ild i hans lunger.
Da han stak
hovedet op, så han dem affyre den sidste salve. Onkel Sam var ved at
forsvinde i flodens bugtning.
John Mogensen Live fandt fodfæste og
stemmede mod strømmen, mens han så sig om efter makkeren.
Han så
nogle arme piske i vandet. Det var makkeren, men han svømmede ikke længere
så stærkt. Han pjaskede bare svagt.
Det var ret nede ad floden, og
han smed sig bare ned og lod sig føre med strømmen, mens han tog svømmetag
med armene for at få mere fart på.
Men inden han nåede frem til
makkeren, forsvandt hans hoved i vandet. Han svømmede til.
De måtte
have ramt makkeren, og hvis John Mogensen Live lod sig føre med strømmen
omkring flodens bugtning, ville de igen kunne få øje på ham fra det høje
dæk. Det var klart måneskin. Han måtte finde ham først.
Han så
makkeren komme op efter luft, hans ene arm baskede i vandet.
Han nåede
ham og trak ham ind på land. Men han var død.